Home

[Hjem]

[Shetlandsponyer]

[Hingst]

[Islandsheste]

[Jack Russell]

[Salgsponyer]

[Hestegalleri]

[Fotoserier]

[Om Moseager]

[Om vores ponyer]

[Om vores isheste]

[Om vores hunde]

[Om shetlansponyer]

[Gæstebog]

[Kontakt]

[Links]

 

[foxys.dk]

Nyhedsarkiv


29. December 2009
Så er det vist tid til at se tilbage på det forløbne hesteår med en lille billedserie. Året startede desværre med at Kassiopeja blev alvorligt syg og måtte på KVL. For en drægtig hoppe på 19 er det jo alvorligt med 2 gange influenza + en tandbyld, men heldig vis endte alt godt - med et stort, flot hingsteføl født i Juni. Connor er efter Grapjas v.d. Gathe, og har sin fars fantastiske bevægelser - og så er han nok det største føl vi har haft. Herefter var Moseagers Magic til kåring som 3-års - en lidt sjov oplevelse, da hun stor på fløj i holder (som Dolores gjorde sidste år), men det blev desværre kun til en grøn roset. Connor var til plagskue til Store Hestedag - også en lidt blandet oplevelse, da der gik rod i holdene og han kom ind på et mini-hold, men han fik da en OK bedømmelse. Til gengæld fik vi udvidet islænderholdet med skønne Draumur, som vi glæder os til at lære nærmere at kende i det kommende år. Planerne for 2010 er ikke helt faste, men vi venter 2 føl efter Grapjas (Dolores og Dominique). Vi overvejer, om Connor skal med på plagskue i foråret, og evt. på hingstefold i sommer, samt at stille 2 hopper til kåring - valget står mellem Magic, Cheyenne, Line eller Dawn, afhængig af hvordan de ser ud under vinterpelsen.
 
20. December 2009
Det har ikke rigtig været fristende at tage billeder af våde heste den seneste måned - men nu kom sneen og hestene elsker det !. Vores føl fra i år, Connor, er snart større end sin mor Kassiopeja, han er klart det største føl vi har haft. Vi regner med at han skal flytte "hjemmefra" til januar, så han kan få nogle vallakker at lege med. Draumur er faldet helt til i flokken og kommer fint ud af det med alle. Der har ikke været meget salg i de ponyer vi har for meget, så mangler du en shetlandspony med papirer og passet med alt, så ring eller send en mail.
 
11. Oktober 2009
Så kom han endelig ind i flokken, Draumur. Vi har ventet på at han fik taget sine bagsko af, så han har gået alene på den anden side af hegnet, og det har ikke passet ham ret godt. Han er en spøjs hest med meget karisma, han starter ikke ballade, men han finder sig heller ikke bare i at blive jaget med af hopperne. Sia fik han sat grundigt på plads fra starten, og Snælda har også opgivet at tyrannisere ham. Til gengæld er han mild og venlig overfor shetlænderne, selvom han synes det er lidt for meget, når både Dawn og Line napper i ham samtidig. Nu regner vi med at der falder ro over gemytterne indenfor nogen dage, se billeder af Draumurs første dag i flokken her.
 
22. September 2009
Så kom vores nye hest hjem: Draumur fra Ulfsstodum. Han er 9 år, født på Island, men har været i Danmark de sidste 2 år. I sommer har han været turhest på Stutteri Valhalla, hvor jeg tilbragte en dejlig rideweekend sammen med ham - og så måtte jeg bare have ham med hjem. Han er 4½ gænger med tølt i alle tempi, så det bliver spændende at komme i gang med at ride ham. Sjovt nok har han samme farfar som Hly - Hrafn frá Holtsmúla. Nu skal han gå og hygge sig, og falde til i flokken, og så tager vi det derfra. Se flere billeder af ham her.
 
14. September 2009
Det er længe siden vi har fået opdateret, Dominique og Dolores er kommet tilbage fra deres sommerferie med Grapjas, og Connor har været på store hestedag. Han har været lidt af en opgave at træne, både hingsteføl og barn af en føre-hoppe - så selvtilliden fejler ikke noget !. Til gengæld er han ikke bange for noget som helst. Selve fremstillingen gik lidt i kludder da der pludselig var lavet om på holdene, så han kom på hold med 2 minihingste - men han fik en god oplevelse i byen, og vi har fået et hingsteføl som er (relativt) velopdragen, så det er fint nok. Se flere billeder fra Store Hestedag her.
 
18. Juli 2009
Så er hoppekåringen overstået og vi kan kun være tilfredse med resultatet for Moseagers Magic Moment, som gik fløj i sit hold for 3-års medium hopper - se meget mere om dagen her og billeder fra 3-års holdet samt 4-års holdet her. Magic fik beskrivelsen: Good hair, typical pony. Good shoulder and top line. Well set-on tail. Good forearm, good bone, movement satisfactory
 
27. juni 2009
Vi har taget nye billeder af Moseagers Connor, som er vokset utrolig meget siden sidst - og sikke bevægelser han viser, se flere billeder her. Han har meget glæde af storesøster Cheyenne, og vrinsker på hende, når hun skal tilbage til hopperne hver aften. Dominique og Dolores er taget på besøg hos skønne Grapjas på Annagaard - det er næsten ikke til at vente på resultatet til næste forår. Vi er i hvert fald utroligt godt tilfredse med årets Grapjas føl, Connor.
 
31. maj 2009
Vi har sat Cheyenne ud til Kassiopeja og Connor, så der er en hoppe mere til at passe på føllet og som selskab. Cheyenne er Kassiopejas datter på 3 år, men hun er endnu noget uudviklet. Her de først dage går Kassiopeja imellem og lader ikke Cheyenne komme til føllet, men det er svært ved at holde styr på ham, han synes det nye selskab er utrolig spændende. I øvrigt er Connor rimelig svær at tage billeder af, han kommer løbende, når man er på folden og står gerne helt oppe i kameralinsen - det er skønt, når et føl er så naturligt tillidsfuldt. Se flere billeder af ham her.
 
22. maj 2009
Så kom årets første og eneste føl, ved 10-tiden om aftenen. Kassiopeja har da haft antydning af vokspropper en dag eller 2, men jeg synes jo det var for tidligt, i forhold til hvornår hun tidligst kunne være bedækket - det var det så ikke. Som vanligt var det overstået på ingen tid, og føllet var oppe og drikke (og hoppe rundt) med det samme. Et stort, flot hingsteføl på 69-70 cm, så han bliver nok ca. 1 m, når han er udvokset. Farven er, så vidt vi kan se, mørk brunblak med ål, men gode forslag modtages gerne. Han skal hedde Moseagers Connor (irsk kongenavn, gælisk, betyder "den som elsker ulve"), da han vi synes han har ulvefarver. Med Grapjas v.d. Gathe som far (en af Danmarks højst kårede hingste 1 kl., kåret med 5 9-taller)), Adam v. Spuitjesdom som farfar (berømt hollandske hingst, kendt for at give super bevægelser og specielle farver til sine afkom) samt 4 generationer af svenske ELIT-hopper på mor-siden, så fejler hans afstamning bestemt ikke noget. Se mange flere billeder af ham her.
 
20. maj 2009
Så har vi fået taget et par nye billeder af Magic. Umbriel's første datter og Martines sidste føl, 3 år gammel i år og med sine forældres dejlige sind. Se billederne af hende her
 
29. april 2009
Så er vi endelig i gang med indgræsningen, og selv om vi efterhånden godt kan bruge lidt vand, er det jo skønt med det fine vejr. Hestene nyder det ligeså meget som vi, se billeder af dem her. Vi følger vores 20 dages indgræsningsplan, hvor vi går fra foder til græs.
 
17. april 2009
Så er foråret endelig kommet og vi går og tæller dage, til vi kan begynde at græsse ponyerne ind. Kelly er flyttet hjemmefra, men Stuart og Kielan er stadig til salg, hvis nogen skulle stå og mangle en vallak. Alle hestene fælder vinterpels, så totterne ryger omkring dem, så særligt fotogene er de ikke lige nu - men vi har alligevel lave en lille billedserie. Billedet ovenfor er skønne Kassiopeja (svensk ELIT-præmieret) på 18 år, som venter sit 10. føl i år. Som nævnt før er bedækningsplanen at Dolores skal til Grapjas og hendes mor Dominique skal til Umbriel, da vi er rigtig godt tilfreds med resultatet af den blanding (Dawn).
 
29. marts 2009
Desværre er det helt håbløst at tage gode hestebilleder lige nu, med mudder og fældning i store totter. Vi bringer derfor et billede af smukke Kristof v.d. Bolster, som jo er far til både Dolores og Line (Cirkeline Bredgaard). Kassiopeja er efterhånden stor og rund, selvom hun først skal fole om 2 måneder - og vi glæder os til at vejret bliver en smule varmere, så vi kan starte med at græsse ind. Hestene er begyndt at kigge langt efter græsset, men det er ikke rigtig kommet i vækst endnu. Vi har besluttet at stille Magic til kåring i år hvor hun fylder 3, mens Cheyenne helt klart skal vente 1-2 år mere, da hun slet ikke er færdigudviklet endnu.
 
1. februar 2009
Hestene er nærmest gået i vinterhi, men de nyder alligevel, når der kommer sne. På billedet er det Dominique, der som altid ser fantastisk ud. Line er faldet godt til i flokken, og Kelly får svært ved at bevare sin position som førepony - den overtager Line helt sikker snart.
 
11. januar 2009
Vi har fået et par dejlige billeder af Kallisto fra hendes nye familie i Jylland. Hun se bare super godt ud, velplejet og tilpas - det glæder jo en avler når ens ponyer kommer ud til gode hjem, og bringer glæde og gode hesteoplevelser. Vi får heldigvis af og til mails fra nye ejer til ponyer vi har solgt, og det er altid dejligt at følge dem videre - vi har jo ofte haft en pony i 3-5 år før den bliver solgt, så man når at blive glad for dem. Vi har i øvrigt stadig Kallistos helsøster Kelly til salg, hvis nogen skulle stå og mangle en kåret hoppe.
 
1. januar 2009
Godt nytår til alle fra os på Moseager !. For os blev 2008 året, hvor Moseagers Dolores blev kåret i 1 kl., kun 3 år gammel. At hun så tilmed blev Medium og Overall Reserve Champion var helt fantastisk, så kan man da ikke ønske mere for sin avl. Kallisto flyttede til Ringkøbing, til gengæld er Line så flyttet ind her sidste på året. Vi glæder os rigtig meget til at følge hendes og de 2 Umbriel afkoms (Dawn og Kyla) udvikling i det kommende år - og til Kassiopejas kommende føl med Grapjas. Og så er der jo Magic og Cheyenne, som begge bliver 3 år i år - og planlægning af årets bedækninger.
 
23. december 2008
Så kom hun endelig, årets julegave: Cirkeline Bredgaard. Hun kom på boks i går aftes, ovenpå den lange køretur, og her til morgen er vi så gået i gang med at få hende lukket ind i flokken. På billedet hilser hun på Dawn, de er jo på samme alder, så de skal nok finde sammen, de to og Kyla. Cirkelines mor er Markeslevsgårds Ibena, kåret i 1 kl. med (9-9-9-8-9 =44 pt), hendes far er Kristof v.d. Bolster (dobbelt Hollansk Champion). Se flere billeder af hendes møde med flokken her.
 
20. december 2008
Billedet ovenfor viser vores fælles 'julegave', som vi får hjem på mandag. Vi glæder os rigtig meget til at møde hende og der kommer helt sikkert mange billeder af hende, her på siden, senere på ugen. Hun er 1½ år gammel nu, rød med stjerne … og flere detaljer følger senere.
 
23. november 2008
Så kom den første sne - og hestene elsker det !. Efter deres smag har vinteren været alt for varm, men når frosten kommer, kvikker de gevaldigt op. Se billeder fra foldene her.
 
1. november 2008
Vores heste går stadig på natgræs, fordi det har været så tørt i vejret, at foldene stadig kan bære det. Vi har også fået skrabet hestepærer og mudder af jordfoldene, og lagt 100 t grus på - så nu håber vi på en rimelig mudderfri vinter. Hestene nyder det nye underlag, se billederne her. I øvrigt er Kallisto flyttet til Jylland, men vi har stadig Kelly, Stuart og Kielan til salg - så hvis du leder efter en meget billig, kåret avlshoppe, eller en dejlig vallak, så kontakt os og få en snak.
 
14. september 2008
Så er Kassiopeja kommet hjem efter sin ferie hos Grapjas v.d Gathe på Annagaard- og hun er scannet i fol. Som det ses af billederne har hun haft det dejligt, og vi fik også set et par skønne Grapjas føl fra i år - så glæder man sig endnu mere til foråret kommer. Kassiopeja forventes at fole omkring 1 juni. Vi regner med, at Dolores skal til Grapjas til næste år, vi tror han vil passe helt perfekt til hende i type.
 
4. august 2008
...fortsat. Herefter var det Dolores og Tinas tur igen, på holdet for Medium hopper med 4 deltagere. Eftersom Dolores var yngste deltager og 2 af hopperne var bedømt med 1 pt mere havde jeg ingen forventninger til resultatet, det var bare en fornøjelse at se Dolores stå der i ringen sammen med de 3 andre dejlige hopper. Dolors fik lov at vise sin fine trav igen, og det så nærmest ud som om hun fandt et ekstra gear frem til finalen, nok ikke mindst takket være Tina . Hun havde tydeligvis stået og samlet energi sammen ude i boksen, og ligesom sin mor har hun en evne til at stille sig an og sige 'se lige mig' - og dommerne kiggede da også længe på hende. Medium Reserve Champion blev Arlingtonshoe-Croft Clover, tillykke Joan !. Og så kom dagens overraskelse nr. 2 - Dolores blev Medium Champion og hendes avler måtte pludselig ind i ringen og hente pokal og ærespræmie. Se billederne af den noget forvirrede avler her.
Derefter fik vi desværre ikke billeder af Mini Champion, som heller ikke uventet blev skønne Stjernens Overglow (tillykke, Janny !). og så gik det vist pludselig op for os, at Dolores faktisk skulle i ringen én gang til sammen med de 5 andre Champion og Reserve Champion ponyer. Heldigvis havde Tina styr på tingene, ellers var det da gået helt tosset. Dolores kastede sig ud i endnu en charme-kampagne, og blev Overall Reserve Champion for Sjælland.
Det var fantastisk at få lov til at prøve at komme så langt med en af sine egne, hjemmeavlede ponyer.
 
30. juli 2008
...fortsat. Herefter kom et stort hold 4-års standard hoppe, som vi desværre ikke fik billeder af, fordi vi skulle gøre Kallisto klar. Til gengæld har vi billeder af holdet for 4-års medium hopper (se billeder her), som blev vundet af skønne Markslevsgårds Beate. Tina viste Kallisto superflot, og vi er meget tilfredse med hendes kåring i 2 A, da hun slet ikke er færdig-udviklet endnu. Hvad hun ikke har i kvalitet endnu, det har hun så til gengæld i charme og lækkert hår. Hun har været rigtig sjov at have med i byen, fordi hun er så intelligent og modig. Efter bedømmelse af en enkelt 4-års mini-hoppe som vi desværre heller ikke har billeder af, var det tid til frokost.
Efter frokost var det tid til 2 store hold 5-års og ældre standard hopper (se billederne her). Der var mange skønne hopper i begge hold. Herefter kom et hold 5-års og ældre medium hopper, samt de ældre mini-hopper, som vi desværre ikke fik billeder af. Sidste punkt i denne afdeling var bedømmelsen af en enkelt veteranhoppe, Mill of Towie Holly. En velbevaret ældre dame på 17 år, som da også blev belønnet med hele 9-8-9-8-9 og kåring i 1 kl. Tillykke til Stutteri Bakkehave !. Derefter kom en pragtfuld samling hopper, en hoppefamilie efter Abildores Ellis. Dejligt at se disse skønne hopper som dækkede farveskalaen fra dun til brun. Store og flotte hopper, med flot hårpragt og dejligt udtryk, som da også blev belønnet med 23 pt. Se billederne her.
Så blev føllene bedømt, en kæmpe opgave for dommerne, da der var rigtig mange føl tilmeldt til denne kåring. Her fik vi desværre heller ingen billeder, da vi skulle ud og hente Dolores til Championats-delen. Vi måtte spørge Tina om, hvordan det foregik, da vi ikke har hverken set eller deltaget i denne del før. Heldigvis havde Tina mulighed for at vise Dolores også her (Tusind tak, Tina !). Første punkt var udvælgelsen af Standard Champion og Standard Reserve Champion, et stort hold rigtigt dejlige hopper. Standard Champion blev som ventet og helt fortjent Whilma fra Stutteri Søegaard. Hun blev senere Overall Champion.
Fortsættes...
 
22. juli 2008
Så er vi kommet lidt til os selv igen efter en helt forrygende hoppekåring i søndags. Kallisto og Dolores har jo været i træning hos Tina på Stutteri Stjernen de seneste uger, så de var så fine og forberedte som de nu kunne blive. De blev begge målt til medium størrelse, Dolores til 90 cm og Kallisto til 94 cm.
Dagen startede med et flot hold 3-års standard hopper, se billederne her. Herefter var Dolores i ringen, og blev fremvist på allerbedste vis af Tina. Lars gik selv med Dolores ved oprangeringen, og blev noget paf over at blive dirigeret op på fløjen med hende. Ikke alene fik hun 43 point og dermed kåring i 1 kl. x, men hun fik også en super beskrivelse, som man som avler kun kan glæde sig over:

Dejlig hoppe af særdeles god type med et kønt hoved. Særdeles velbygget med en god velformet hals, god overlinie og god længde på ryggen. Særdeles gode og passende føre lemmer. Gode hove. Bevægelsen er god og med god fremdrift og indunder-griben. Bevægelsen i trav er som i skridt, med god haseaktion. Ponyen er vist i god udstillingsform. 9-9-9-8-8

Dolores er kun nr. 2 hoppe som vi stiller til kåring, og hun er jo kun 3 år, så det var et ganske uventet flot resultat. Se billeder af 3-års medium holde her.
Jeg er også meget stolt over den sidste bemærkning med "god udstillingsform", eftersom jeg har haft mange overvejelser og bekymringer om at få fyldt dem ud inden kåringen (Tak, Janny !). Herefter kom et dejligt hold mini hopper, som blev vundet af en skøn hoppe (Stjernens Overglow) med samme far som Dolores (Kristof v.d. Bolster).
Tillykke til Stutteri Stjernen og også til Stutteri Hesseldal, som ejer denne vidunderligt hingst. Se billeder af mini-holdet her
Mere følger...
 
20. juli 2008
Kort nyt. Vi var til hoppekåring i dag med Moseagers Kallisto og Moseager Dolores. Resultatet blev langt over forventet. En stor tak til Tina fra Stjernen for hendes fine fremvisning af vores hopper. Mere følger...
 
5. juli 2008
Så er Kallisto og Dolores taget på "sommerferie" på Stutteri Stjernen og Tina. Vi har trænet med dem i trense de sidste 3 uger, og de har imponeret os med deres gode temperament - efter 3 dage gik de begge lige op i traileren uden problemer. De har kigget på biler, gået over plastic og ellers bare været ude og se verden - og de klarede da også turen til Melby helt uden problemer. På billedet er de lige lukket ud på en stor græsfold, det syntesde var helt vidunderligt efter den lange køretur.
 
5. juni 2008
Så er sidste års føl (Dawn og Kyla) flyttet fra deres mor. Det tager et par dage, før der falder ro på flokkene igen, og vi tager hopperne over og lader føllene die lidt de første dage, for at undgå yverbetændelse. Ellers prøver vi at gøre overgangen så kort som muligt, vi synes det stresser alle mindst. I øvrigt er føllene nu næsten 1 år, så savnet af mor bliver hurtigt overskygget af alt det spændende ved at komme over i en ny flok. Se billeder fra de første timer her.
 
18. maj 2008
Så har Kelly og Stuart haft køresele på første gang - og det gik bare super godt !. Kelly har jo haft trense på sidste år til kåringen og til dyrskuet, men køreselen var en ny oplevelse, som hun dog tog helt roligt. Til gengæld syntes hun godt, at turen rundt på ridebanen kunne gå lidt hurtigere - når man endelig kommer ud og se noget nyt, så skal der bare ske noget. Hun bliver en smuk køre-pony med sin gode overlinie og smukke hals, og hun er så "vågen" på en positiv og glad måde, at hun aldrig bliver kedelig at arbejde med. Stuart har ikke været trænet, siden han blev udstillet som føl, og har aldrig haft trense på før, men det lod han sig ikke mærke med. Bortset, fra haleremmen, som han syntes var lidt underlig, så tog han det hele utrolig roligt og fornuftigt. Han bliver også en smuk brugspony, med sin hvide man og udtryksfulde hoved - og så er han dejlig mild og venligt imødekommende at arbejde med. De er begge to meget klar til at bliver videre uddannet - begge er TIL SALG.
Vi har også lavet en liste med 10 gode grunde til at købe pony hos os - se listen her
 
5. maj 2008
På opfordring bringer vi et billede af Umbriel på sommergræs. Han har for tiden besluttet sig til ikke at gide spise sin sædvanlige aftensmad, fordi han ved, at der er græs til "dessert".
 
30. april 2008
Endelig på græs igen !. Vi er startet på indgræsningen, så over de næste 3 uger skifter vi forsigtigt fra vinterfoder til græs. Sia og de andre nyder, at det endelig er blevet sommer igen, selvom der er begrænsninger på græsset. I næste uge håber vi også at få lagt nyt grus på ridebanen, så den bliver lidt mindre grøn end sidste sommer
 
19. marts 2008
Så er foråret endelig på vej, selvom det sner og blæser ind imellem - men lyset er tilbage, og det er tid at lægge planer for sommeren. Vi venter ingen føl i år, men håber på at få trænet og solgt 4 ponyer: Kielan (vallak), Stuart (vallak), Kelly (kåret, sælges evt. bedækket) og Kallisto. Vi regner med, at Kallisto (4 år), og Dolores (3 år) skal til hoppekåring i år. Billeder ovenfor er i øvrigt smukke Dolores. Sia skal genoptrænes, og så skal Kassiopeja til hingst.
 
12. januar 2008
Så er Sia heldigvis ved at være frisk igen efter sin sygdom (vi tror hun har haft en virus-infektion). På billedet er hun lige kommet ud i flokken og klør med sin bedste ven Snælda. De stod sådan i næsten en time, så de har virkelig savnet hinanden.
 
16. december 2007
Så har vi hentet årets juletræ i mergelgraven. Foxy og Ally var selvfølgelig med og nød turen på trods af det tågede vejr - og alle hopperne skulle ud på folden og se på træet. Glædelig jul og godt nytår til alle fra Stutteri Moseager.
 
17. november 2007
Maggie er solgt og flyttet hjem til sin nye familie - vi ønsker held og lykke med hende. Se billeder af hendes møde med de nye venner på folden her. Og vi har stadig 4 ponyer til salg, Kelly, Kallisto, Stuart og Kielan, så der er masse at vælge imellem, hvis du mangler en pony.
 
11. november 2007
Så er der billeder af de sidste dage på græs for i år. Foldene er ved at være for bløde til ponyerne, så nu er det vinterfold indtil foråret. Årets føl Dawn og Kyla er blevet store og lodne, og hos unghopperne er det Dolores som stjæler billedet. Med smukke Dominique til mor og Kristoff v.d. Bolster til far kan man da også kun blive en skønhed. Kallisto, som er jævnaldrende med Dolores, har nok mere charme end skønhed, men det kommer man også ganske langt med. Se efterårs-billederne her.
 
26. august 2007
Årets 2 hoppeføl er vokset sig store og stærke. Kyla (sort) er den mest nysgerrige, mens Dawn (brun) er "storesøster" og mere forsigtig. De følges ad hele dagen, og står gerne i den anden ende af den store fold, langt væk fra mor. Vi har taget et par billeder af dem, vi har vist aldrig haft to føl som lignede hinanden så meget - de har begge fået Umbriels hoved og kraftige ben.
 
5. august 2007
Så har vi været til hoppekåring i sol og blæst - en dejlig dag med mange smukke ponyer. Som det ses på billedet blev Kelly kåret i 2 A, et resultat vi er rigtig godt tilfredse med - og en køn lille pony er hun jo også. Kelly er i øvrigt til salg, så hvis du mangler en fin lille avlshoppe er her et rigtig godt tilbud.
 
21. juli 2007
Det får fint med Sia's træning med bidløs trense. Se en lille fotoserie om hende her.
 
8. juli 2007
Så holdt regnen endelig op og føllene kan komme på fold igen hele døgnet - men sikke en fold !. En stor del står under vand efter de kraftige regnvejr, og mudderet hærger. Der er heldigvis masser af græs på resten af folden, og føllene nyder en middagslur på "søbredden". Vi har også valgt at købe et regndækken til Umbriel - godt nok er vores ponyer hårdføre, men en hel uge med regn kan godt blive for meget. Se billeder af føllene, hoppefolden og Umbriels smarte dækken her.
 
4. juli 2007
UDSALG - Salgssiden er opdateret med detaljer på de 4 ponyer, vi har valgt at sælge i år. Ring eller mail til os, hvis du har lyst til at komme forbi og se på dem.
 
6. juni 2007
Så folede Kimberly også - ude på marken og uden os, selv om vi kiggede ud til hende hele tiden - men ganske som forventet. Det blev et dejligt lille sort hoppeføl, som både kunne følge med mor og drikke mælk indenfor ganske kort tid. Som det fremgår af billederne her, var det ikke nemt at holde styr på de to. Hun skal hedde Moseagers Kyla (det betyde yndig), højde første dag 91 cm. Dejligt at have folingerne vel overstået, og så tilmed få to hoppeføl ligesom sidste år.
 
5. juni 2007
Så kom det første føl !. Vi har ellers ikke haft held til at være med til Dominique's folinger, men i dag lykkedes det - kl. 7:45 ude på marken, så børnene kom ikke i skole i dag. Og hvor heldig kan man være - et brunt hoppeføl efter vores egen hingst Skæpperøds Umbriel, dvs. med begge forældre kåret i 1 kl. Hun måler 63 cm. Se flere billeder af de første minutter her, flere billeder og et navn følger senere. Vi har også en lille film (30 sek. 4.4 MB) af det.
 
1. juni 2007
Følhopperne er blevet lukket ud på nyt og højt sommergræs - se billederne af hopperne her
 
26. maj 2007
Vi har været til Elitestævne på Hedeland for at se vores underviser Majbrits nye hoppe, Dimma fra Katulabo, til deres første stævne. Det var en noget våd omgang, men Majbrit og Dimma klarede vejret (og paraplyerne) i fin stil. Vi fik også set Lindas smukke vallak Skardi fra Gammel Essendrup og Stutteri Pegasus vidunderlige hingst Herkules fra Pegasus - se billeder af de 3 ekvipager her
 
6. maj 2007
Så er sidste års føl Magic og Cheyenne flyttet hjemmefra. Det giver altid lidt uro, med vrinsken og kalden fra hopperne og på den nye fold, hvor man lige skal se de nye lidt an. Vi lader føllene gå på græs op til deres nye venner, så da kan se hinanden lidt an, før vi lukker dem sammen. Se billeder af føllenes møde med de nye omgivelser her.
 
8. april 2007
Hestene (Kelly og Maggie på billedet) nyder foråret og blæste, de fleste har stadig masser af vinterpels og foretrækker at vejret ikke er for varmt. Vi venter 2 føl i år (Dominique og Kimberly) midt i maj, så de to er ved at være godt runde. Se billederne her.
 
22. februar 2007
Så kom der sne !. Det har givet mulighed for at tage et par nye billeder af Sia og Snælda. Der er ikke kun farven til forskel, det er 2 meget forskellige heste, som står der i sneen. Sia er 11 år, 4-gænger med stor trav. Hun har haft fri i vinter og mangler muskler, men vi skal i gang, så snart vejret er til det. Hun har et temperament, som passer til den røde farve, men er mild og samarbejdsvenlig at arbejde med. Snælda er 12 år, ren 5-gænger, med en trav som forsvinder, hvis man ikke rider den jævnligt. Hun har været i gang hele vinteren og har fin kondi og muskler. Hun har et venligt og imødekommende sind, men kan være noget "åndsfraværende" hvis man ikke beder hende om noget. Når man ikke kan ride kan man jo glæde sig over dem begge: " The outside of a horse is good for the inside of man".
 
9. januar 2007
Vintermørke og muddertid - men ponyerne trives alligevel fint med at stå med rumperne mod blæsten. Kun de to føl bruger sommetider læskuret til en middagslur. På billedet ses Cheyenne i fuld fart hen over marken med en sky af vand efter sig - når de andre ikke gider lege, så må man jo underholde sig selv. Vi glæder os til lidt mere lys om aftenen, så vi ikke skal bruge pandelygter, men der går jo nok et par uger endnu.
 
22. december 2006
Glædelig Jul og Godt Nytår fra alle os på Moseager. Det har været et fint år for vores shetlandsponyer, vores hingst Umbriel blev kåret i 1. kl i maj, og vi fik to dejlige hoppeføl, et rødbroget og et brunbroget. Vi har fået redet en del på islandshestene hen over sommeren - og vores 2 Jack Russell er blevet voksne og har fundet deres pladser i familien. På billedet ses Quiq (til venstre). Maggie (i midten) og Foxy (til højre) med årets "jagtbytte" fra mosen, 1 stk ædelgran fældet og nedlagt.
 
1. december 2006
Foxy (vores Jack Russell terrier) som er hørehæmmet (født døv) har nu fået sit eget debatforum foxys.dk 'Foxys forum for døve hunde (og deres ejere)'. Her kan du være med til at udveksle erfaringer og trænings-tips specielt for døve hunde. Du kan også indsætte billeder af din hund. Al begyndelse er svær, så der vil nok være lidt langt mellem indlæggene, indtil at antallet af medlemmer når en hvis størrelse. Er du interesseret så klik ind på foxys.dk og meld dig ind.
 
22. oktober 2006
Vi har haft besøg af dyrlægen, så nu er Kielan blevet vallak. Desuden er Dominique og Kimberly begge i fol med Skæbberøds Umbriel, så vi venter to føl sidst i maj 2007. Da Umbriel har rødt gen kan Dominiques føl blive rødt eller brunt, mens Kimberly's kan bliver rødt eller sort. En anden god nyhed er, at Hly nu er helt frisk og rentgående efter sin kodeleds-forvridning. Hun får dog lov til at holde vinterferie indtil foråret, så skal hun i gang igen. Vi har opdateret salgssiden, så tag et kig eller kontakt os, hvis du mangler en pony.
 
1. Oktober 2006
Gæðinga-Special på Hedeland - Stort tillykke til vores superdygtige underviser Majbrit Møller og Kjartun fra Vinkærgaard, som fik en flot 4-plads i B-flok !!
 
10. September 2006
Så er der billeder fra Store Hestedag/Føl og Plagskue 2006, hvor vi udstillede Magic og Cheyenne. De klarede trailerlæsning, chipmærkning og mønstring i skridt og trav uden mor i fin stil begge to, så vi er meget tilfredse med dem. Cheyenne er jo ellers kun lige fyldt 2 måneder og har været en lidt temperamentsfuld dame at arbejde med, men hun klarede det hele rigtig flot. I dag er både føl og hopper godt trætte og glade for at være tilbage på folden. Resultaterne kan ses på føllenes egne sider, billeder fra dage kan ses her. Der er også billeder fra Sjællandsstævnet på Hedeland, hvor vores dygtige underviser Majbrit Møller stillede op med Kjartun. Vi fik et par rigtige gode billeder af deres tølt for løse tøjler, se billederne her. På den hjemlige bane er Snælda så småt ved at finde tølten (eller rettere hendes rytter er ;-). Det ser ikke så imponerende ud, men vi har det vældig rart sammen, mens vi træner.
 
20. Juli 2006
Kimberly og Dominique er flytte ud til Umbriel. Det gik ganske nemt, og efter et par dage har han fået sat sig i respekt og kan flytte dem rundt på folden - eller også lade de bare, som om han bestemmer. Samtidig er Kassiopeja (med Cheyenne) og Martine (med Magic) sat på samme fold, så de 2 føl kan lege sammen, nu da Cheyenne er gammel nok til at se hvor hegnet er. Cheyenne er nok vores til dato mest energiske føl, se billeder af hende første dag på græs, samt hende første møde med Magic her.
 
8. Juli 2006
Hvor heldig kan man være ;-)) - Kassiopeja folede her til aften med et stor, flot og brunbroget hoppeføl. På grund af varmen kunne vi ikke bruge folingsalarmen på folden, og det var synd at sætte hende på boks. Så på trods af, at hopperne gik lige uden for vinduerne og på trods af meget hyppige besøg på folden hele aftenen, så snød hun os alligevel. Føllet er efter Skæpperøds Sebastian og ligner sin far ganske meget, med 4 hvide sokker og ellers uden hvide aftegn - med det smukkeste hoved. Kassiopeja passer godt på hende, hun er jo en meget rutineret mor, da det er hendes 10ende føl. Føllet skal hedde Moseagers Cheyenne. Se flere følbilleder her.
 
27. Juni 2006
Martine og Magic nyder det gode vejr på folden. De andre heste og ponyer må nøjes med at komme på græs om natten, da de ellers bliver alt for tykke. Vi har skrevet en lille historie om Foxy og om, hvordan det er at bo sammen med en døv hund. Læs historien her.
 
13. Maj 2006
Hingstekåring 2006 i Fredericia. Så lykkedes det ! - Skæpperøds Umbriel kåret i 1 kl. med super beskrivelse. Stor glæde hos hans ejere og stor tak til Tina, Stutteri Stjernen, for en superflot fremvisning, som også blev rost af dommerene. Umbriel blev nr. 4 af 10 på et ekstremt flot hold af 5 års og ældre hingste - ikke mindre end 6 blev kåret i 1 kl. Umbriel fik karakterene 9-9-8-8-8 og beskrivelsen: Særdeles god type med godt udtryk, kraftig bygget med særdeles god overlinie, gode lemmer, korrekt bevægelse (skridt), god shetlandspony bevægelse (trav). Så kan man da som avler ikke ønske sig meget mere !. Stort tillykke til Ulla Borg, Stutteri Skæpperød, som sammen med os troede på ham hele vejen. Der kommer 2 billedserie fra kåringen (også med andre hingste end Umbriel ;-)), se den første her.
 
11. Maj 2006
Stor glæde, Martine har folet med et stort, flot hoppeføl. Hun er rødbroget, med en lille snip og smuk flerfarvet hale. Det er selvfølgelig ekstra dejligt, at hun er vores hingst Umbriel's første datter og vi nu kan konstatere, at han har rødt anlæg, selvom han er sort. Hun skal hedde Moseagers Magic Moment, på grund af sin ret specielle ankomst til verden - og tak til Landbohøjskolen (KVL) for kærlig pleje af Martine under hendes drægtighed. Magic får selvfølgelig sin egen billedserie snarest efter hingstekåringen.
 
4. Marts 2006
Så er der kommet et nyt punkt i menuen, om vores hunde. Her finder du en beskrivelse af vores Jack Russell Terrier. Beskrivelsen af Sia er også blevet opdateret.
 
10. Februar 2006
Så er alle hestene blevet vaccineret og vi fik en dejlig nyhed - Martine er drægtig med Umbriel, forventet foling omkring midsommer. Så nu er der udsigt til 3 føl, 2 "rent" svenske og en med ½ svensk blod. I den anledning bringer vi et par tidligere billeder af Martine i sin glansrolle som hele familiens køre/ridepony.
 
21. Januar 2006
Sne og isslag, i går var alle hestene dækket af et ispanser, flere af dem måtte på stald for at tø op. I dag er vejret mere efter deres smag, frostsne lige til at tage en løbetur og rulle sig i på ridebanen (billedet). Især Umbriel er glad for at komme i sin lune boks hver aften - selv om man er dækket af pels og skulle være hårdfør, er der vel ingen grund til at overdrive det. Vores 3 Jack Russell terrier har fået deres egne sider her.
 
4. December 2005
December og muddertid hos hestene - så her kommer et par billeder af vores Jack Russell hvalpe Foxy og Maggi. Foxy er født døv, men klarer sig glimrende alligevel. Hun lærer dels ved tegnsprog, dels ved at kigge på sin søster - og så er det godt at have en ven i nærheden både til leg og afslapning.
 
12. November 2005
Så kom efteråret og hestene hygger omkring halmbordet. Vi har haft ridekursus, men fik desværre ikke tage billeder, da huset er blevet "invaderet" af 2 nye Jack Russel hvalpe fra kennel Locksley (www.locksleygundogs.dk). Forhåbentlig bliver der tid til at bringe et par billeder af de 2 små snarest.
 
25. September 2005
Så ankom hun !. Vi har været i Sverige for at hente Sirius' mor Kassiopeja, som vi har været så heldige at få lov til at købe af Stutteri Skæpperød. Kassiopeja er ELIT hoppe, dvs. hendes afkom er af meget høj klasse. Hun er en af de yngste i Sverige med den titel, som hun fik kun 9 år gammel. Vi kan ikke helt finde ud af, hvad hendes farve hedder, museblak eller sortfuks er nogen af forslagene, men fin, det er hun. Hun er bedækket med Skæpperøds Sebastian, så vi venter to "rent svenske" føl til næste år, eftersom Sirius er bedækket med Smevallens Highjacker.
 
16. Juli 2005
Så er Sirius tilbage fra sit hingstebesøg - til stor glæde for de 3 unghopper Kelly, Kallisto og Maggie. På billede ovenfor slapper de af, mens tante Sirius passer på dem. Der er også kommet priser på salgs-ponyerne her - og vi giver rabat, hvis du køber mere end én ;-). Har du kig på en pony, som ikke står på listen, så ring alligevel og få en snak. Sia har fået en bidløs trense - mere nyt og billeder følger senere.
 
15. Juli 2005
Så er der nye billeder af vores Salgsponyer. Vi har pt. 5 ponyer til salg, måske flere. Der er også et par nye billeder af årets 2 føl, som er kommet på græs og nyder det gode sommervejr.
 
23. Juni 2005
Så kom sommerens andet og sidste føl - på Sankt Hans aften. Dominique folede ved 7-tiden om aftenen, på folden lige uden for vores vinduer - så pludseligt opdagede vi at der stod et stort, fint og helt nyt føl . Hun er rød som sin mor og far, Kristof V.D. Bolster, og skal hedde Moseagers Dolores. Navnet var bestemt på forhånd, hvis det blev et stort hoppeføl - og det gjorde det !. Højde første dag 63 cm.
 
9. Juni 2005
Juni Sirius' søster Tintomara har fået et skønt hingsteføl, Skäpperöds Dexippos efter Skäpperöds Tarik - han kan blive skimmel som sin far, med snip og stjerne. Se billeder af ham på Sirius' familieside her. Og tillykke til Stutteri Skäpperöd med årets 5 føl ! - vi mangler jo stadig selv en foling.
 
6. Juni 2005
Vi har fået nogle dejlige "familiebilleder" fra Stutteri Skäpperöd, hvor Sirius kommer fra - se dem her. Man kan tydelig se familieskabet mellem stutteriets hoppelinie af imponerende ensartet, høj kvalitet.
 
5. Juni 2005
Så er vi hjemme igen fra Dyrskuet med 3 rigtig trætte ponyer. Masser af billeder fra Det Store Hesteshow og fra bedømmelse af shetlandsponyerne her.
 
31. Maj 2005
Så kom årets først føl - 2 uger for tidligt !. Kimberly folede i formiddags, ude på folden hos de andre hopper. Hun har fået sine andre 3 føl næste på den forventede dato og midt om natten, så det kom helt bag på os. Heldigvis gik alt fint og Kimberly har som sædvanligt helt styr på den lille ny - med de to følhoppe-tanter Martine og Dominique til hjælp. Føllet er Umbriels først afkom og ligner sin far meget. Han bliver ikke ret stor, han måler 58-59 cm og skal hedde Moseagers Kielan (det betyder "en lille sort en" på irsk).
 
26. Maj 2005
Vi træner til dyrskuet d. 3-5 Juni, hvor vi udstiller Dallas, Kelly og selvfølgelig vores hingst, Umbriel. Hopperne er kommet på sommergræs og nyder det rigtigt - se billederne her. Kig forbi os på dyrskuet og få en ponysnak - og så er Dallas og Kelly jo til salg.
 
30. April 2005
Vi har været til Geysir stævne med Davids hest Snælda (og Pernille), Steini (og Miriam) og Kjartun (og Majbrith). Der var fart over feltet, se de dejlige hestebilleder her.
 
20. Marts 2005
Nye billeder af Umbriel, vores lille hingst, som er vokset betydeligt (også i bredden) over vinteren. Det bliver spændende at se, hvad der gemmer sig under alt den vinterpels !
 
13. Marts 2005
Så er der nye tekster og friske billeder på de 5 ponyer under "kan købes", se billederne her. Der er også kommet billeder fra vores ride-kursus med Tanja Olsen d. 26-27 Februar. Jesper fik trods kulden tagen en del billeder af de barske og polar-klædte ryttere og deres langhårede små heste - se de isdækkede billeder her.
 
6. Marts 2005
Heste og ponyer har være på ridebanen for at lege i sneen - Plagene fik sig nogle gode løbeture, mens de islandske "damer" tog det lidt mere stille og roligt. Se billederne her.
 
24. Januar 2005
Så er Sia flyvende igen efter sit brækkede ben og glad for at være midtpunkt. Vi er så småt begyndt hendes genoptræning, når vejret er til det.
 
29. December 2004
Forsidebilledet er Hly og Sia. Så er der nye hestebilleder, med sne og mudder her. Heldigvis har alle vores heste og ponyer mulighed for at stå mudderfrit - men mudrede bliver de alligevel. Føllene Kallisto, Maggie og Stuart er 'flyttet hjemmefra' og faldet godt til i den nye flok. 1½-års plagene Kelly og Dallas fra sidste år er blevet store, vi glæder os til at se, hvad der er under pelsen til foråret. Det gælder også vores hingst Umbriel, som har udviklet sig meget i efteråret. Sia er så småt begyndt sin genoptræning og nyder at være i centrum igen - flere billeder følger, når vejret er til det. Vi har fået scannet hopperne og venter 2 føl til foråret, Dominique med Kristof og Kimberly med Umbriel, så det må blive et rødt og et sort føl.
 
26. September 2004
Så er vi kommet hjem fra føl- og plagskue i Roskilde, hvor vi udstillede Stuart og Maggie. De opførte sig begge rigtig fint, gik lige op i traileren og klarede mønstringen flot, selv om det er første gang de er 'med i byen'. Billedet af Maggie og Martine er taget af Sabrina.
 
24. August 2004
Så er vores 2 ponyer kommet hjem igen. Milleneum er blevet tilredet af Tina, se billederne af hvor dygtig han er blevet her ! - og Dominique er tilbage i hoppeflokken. De var begge to savnet, ikke mindst af Rolf.
 
6. August 2004
Nu er der kommet en lille, kort beskrivelse af nogle af vores ponyer og hestes forskellige særheder, rideegenskaber osv. Læs mere på Om vores ponyer og Om vores isheste.
 
29. Juli 2004
Så er der nye billeder af føllene (Maggie og Stuart), som vi går tur med hver dag. De har lært at have grime på og at være væk fra mor, men vores ture går stadig hurtigere hjemad end ud !. Se hvor store og stærke de er blevet, lige her.
 
19. Juli 2004
Følhopperne er kommet på nyt græs og vi er begyndt at træne føllene Stuart og Maggie - der kommer mange flere billeder de kommende dage. Se hopperne på (vådt) sommergræs her.
 
17. Juli 2004
I dag har vi afleveret 2 ponyer på Stutteri Stjernen, Milleneum skal tilrides og Skovlundens Dominique til bedækning. Milleneum kom på fold med "lillebror" Moseagers Milton, som nu er blevet en rigtig dejlig kørepony - det så ud til, at de kunne kende hinanden igen, se billederne af de to brødres gensyn her. Foroven ses den (forhåbentligt) kommende fader til næste års føl, Kristof v.d. Bolster, dobbelt Hollandsk Champion og, som det ses, en dejlig venlig og fotogen hingst.
 
16. Maj 2004
Nye følbilleder af de 3 stolte mødre med føl i haven: Sirius og Stuart, Martine og Maggie samt Kimberly og Kallisto.
 
15. Maj 2004
Hingstekåringen er vel overstået og vi er meget glade for resultatet. Umbriel blev kåret i 2.A med 40 point (8-8-8-8-8) og en rigtig fin beskrivelse (se under Umbriels side). Der er billeder af opmålingen af hingstene, Skovlundens Waterloos materialprøve, Umbriels materielprøve samt Umbriels eksteriørbedømmelse under fotoserier. En stor tak til Stjernens Tina for træningen og en flot fremvisning !.
 
10. Maj 2004 kl. 02:45
Så kom vores føl nummer 3, da Kimberly folede klokken 3 i nat. Kimberly var, som altid, en meget omsorgsfuld mor som var i gang med at hjælpe føllet op at stå da vi nåede ud til dem. Det blev et lille, sort hoppeføl med det kønneste hoved. Hun skal hedde Moseagers Kallisto, efter en nymfe i græsk mytologi.
 
7. Maj 2004
Føl i haven og derfor nye føl-billeder af Moseagers Stuart (og Sirius) samt Mosseagers Maggie (og Martine).
 
7. Maj 2004 kl. 6:30
Dagens overraskelse - Sirius folede tidligt i morges !. Vi var der heldigvis til at hjælpe, da føllet var drejet lidt - men alt gik fint og han var oppe at stå mindre end 10 minutter efter folingen. Navnet (med S) kommer senere, men han er stor og rød som sin far, Jason og har sin mors store, fine stjerne.
 
27. April 2004
Det blev et hoppeføl og sikke et !. Om hun er rød med aftegn eller rødbroget er vi ikke sikre på, men dejlig er hun. Hun skal hedde Moseagers Maggie (passer til det røde hår) og får selvfølgelig sin egen side.
 
25. April 2004 kl. 20:00
Hurra ! - så kom årets første føl, efter Skovlundens Waterloo (Overall Champ. 2003) og Stjernens Martine. Køn, navn og farve (rød ?) følger senere, men vi har et par billeder af føllet få minutter gammelt. Vi fik lov til at hjælpe Martine med hele folingen (som tog mindre end en time), hvorefter hun som sædvanligt spiste roligt videre.
 
12. April 2004
Så fik vi afleveret Umbirel på Stutteri Stjernen, hvor han skal tilkøres og trænes. Han var meget betaget over at opdage, at der er SÅ mange andre hingste til i verden. Vi fik også set (Moseagers) Milton igen, han er blevet stor og flot, og skal rigtig til at være kørepony i denne sæson.
 
11. April 2004
Vi har været på Påskekursus på Palmevænget og fået med Sia hjem efter 2 måneders tølt træning. Hun er ved at falde til og får sig et par velfortjente feriedage med grønt græs og særbehandling - som det ses på billedet passer det hende helt fint.
 
10. Januar 2004
Så er vi tilbage efter en dejlig lang juleferie. Milleneum (Søren) og Umbriel nyder sneen og tager mangegode løbeture sammen op og ned ad deres fælles fold. De er heldigvis lige stærke, så de skiftes til at bestemme i deres lille "flok". Draupnir er solgt, så Hly og Snælda har fået selskab af vores føl fra sidste år, Kelly og Dallas. I den kommende tid vil vi opdatere siden, sådan at det for hver af vores hopper bliver muligt at se tidligere føl. Der kommer også tekst på flere af fotoserierne samt en side om "føl i vente".
 
20. Oktober 2003
Warrior er solgt til Norge og er vel ankommen til sit nye hjem, Stutteri Siljuberget. Han skal kåres i Norge til foråret.
 
11. September 2003
På grund af akutte pladsproblemer er vi desværre nødt til at sælge vores dejlige hingst, Blazefield Warrior, SH 313. Han er 9 år og kåret i 2.A.x (fløjhingst), importeret fra England som føl. Warrior er en dejlig ride/kørepony med stor udstråling. Han er far til bl.a Stjernens Gibell, bedste 1-års hoppeplag på Dortheaslyst i år.
 
15. August 2003
Så er vi tilbage fra ferie og føllene er vokset utroligt (se billedet), Dallas er blevet "kaffebrun" og hænger som det ses stadig op af sin storesøster. Hun er den fornuftige og forsigtige af de to. Der er kommet sider og galleri for vores nye svenske ponyer Sirius og Umbriel.
Vi fandt følgende smukke citat på den norske shetlændersforenings hjemmeside;
Shetlandsponyen, dens visdom og mod, dens omgængelighed, livslyst og arbejdsglæde. Den har en dobbelt charme ved at være både vild og tam
  • vild i sine stærke instinkter, hårdførdhed og uafhængighed
  • tam i sin visdom og sit behagelige temperament, dens tillidsvækkende opførsel overfor mennesker og dens indsmigrende væsen

Douglas, 1913
 
8. Juli 2003
Så kom han, Umbriel fra Stutteri Skæpperød. Han har haft let ved at "lære dansk" og omstille sig til de nye omgivelser. Se billederne af ham og hans nye ven Milleneum i fotoserien.
 
8. Juli 2003
Martine er tilbage efter et besøg hos Stutteri Stjernens nye hingst Skovlundens Waterloo. David var glad for at få sin pony hjem igen og vi fik også et par billeder af deres flotte køreheste. Se fotoserien her.
 
6. Juni 2003
Vi har været på besøg på Stutteri Skæpperød, tusind tak til Ulla Borgh for en dejlig dag med masser af ponyer. Se billederne fra besøget i vores nye fotoserie.
 
30. Maj 2003
Så er Draupnir tilbage i folden efter en måneds træning (og hestemassage) hos Majbrit Møller. Det er dejligt at have ham hjemme igen, i topform og med 5 fremadgående gear. Hvis du vil forkæle din hest og dig selv, så tager Majbrit heste i træning igen til efteråret.
 
30. Maj 2003
Vi har måtte give Kimberly eksemdækken på om natten, sidste år var hun voldsomt generet af insektbid. Her er hun for første gang med dækken på, det tog hun med ophøjet ro (til vores store forbavselse). Vi har nu to heste som bruger dækken, vores erfaring er, at de hurtig lærer hvordan det virker og selv kommer og beder om at få dækken på.
 
24. Maj 2003
Vi har været så heldige at sælge Moseagers Milton til stutteri Stjernen, hvor han skal bruges som kørepony i deres sortbrogede firspand. Vi ønsker stutteri Stjernen held og lykke med ham, nu bliver det ekstra spændende for os at følge med i tilkørsel og uddannelse af spandet - se mere på Stjernens hjemmeside www.shetland.dk .
 
24. Maj 2003
Vi har sendt vores sortbrogede hoppe Stjernens Martine til bedækning med Skovlundens Waterloo, Overall Champion 2003 og avlsgodkendt som 3-årig med ikke mindre end 5 9-taller (45 point). Se billeder af Waterloo mm. under Hingstekåring 2003.
 
22. Maj 2003
Så er Dallas blevet en måned gammel. Det fejre vi med en lille fotoserie.
 
13. April 2003
Det er slet ikke til at følge med. Den 11. april ankom Moseagers Dallas. Vi har en lille fotoserie med ham.
I Mellemtiden er Kelly blevet en uge gammel. Det har vi også en lille fotoserie med. Hun er blevet en rigtig lille fotogen dame.
 
6. April 2003
Vi er begyndt et få undervisning af Majbrit Møller hver søndag. Vi kan varmt anbefale Majbrit. Vi har en lille fotoserie om det.
 
5. April 2003
Så er der nye billeder i Kellys fotoserie. På side 2 er Kelly ude for første gang.
 
4. April 2003 ca. 04:30
Så kom årets første føl. Vi så det dog først kl. 05:30. Vi har en lille fotoserie med Moseagers Kelly.
 
27. Marts 2003
Vi ville da bare lige minde om at Milto og Kalif stadig er til salg.
 
20. Januar 2003
Vi er ved at lave en større omstrukturering af vores hjemmeside her. I første omgang har vi indført en ny sektion: Fotoserier. I den vil vi af og til tilføje nye fotoserier. Det kan være serier med helt dagligdags ting, ferier, større begivenheder eller for eksempel folinger. Senere vil vi reducerer antallet af billeder i de forskellige hestegallerier, så kun de bedste billeder er tilbage. Senere vil vi også lave lidt om på de enkelte hestesider så deres opbygning bliver lidt mere overskuelig. Samtidig vil vi til hver hest lave en lille beskrivelse af den enkelte hest. Det er klart at sådanne stor forandringer tager tid, så vær tålmodige og kig ind en gang i mellem.
 
19. Januar 2003
Vi får efterhånden mange henvendelser fra folk, der vil bruge vores hestebilleder på deres hjemmeside. Vi give nu interesserede ret til at bruge vores billeder uden at spørge. I må frit bruge vores billeder underfølgende forudsætninger:
  • At der et eller andet sted på hjemmesiden/siderne er en link til www.mosea.dk hvor det fremgår at billederne og hestene/ponyerne er vores. Det kunne for eksempel være på en "links"-side.
  • Denne ret til at bruge vores billeder på en hjemmeside kan vi til enhver tid tilbagekalde, hvis vi finder at billederne er misbrugt, det være sig i uetiske eller ulovlige sammenhænge (Det er højst utænkeligt at det overhovedet vil ske, men nu er det sagt). Derefter skal ejeren af hjemmesiden fjerne billederne omgående.

 
11. Januar 2003
Godt nytår til alle. Her er lidt nye snebilleder af Dominique, Draupnir, Hlý, Martine, Kimberly, Snælda og Warrior.
 
10. December 2002
Så er der lidt nye billeder af Snælda, Draupnir, Warrior, Dominique, Millenium (Søren), Milton og Kalif.
God jul til alle vores besøgende.
 
11. Oktober 2002
Så er Snælda faldet til i flokken. Vores to hingsteplage, Milton og Kalif, er blevet kastreret og de er også blevet lukket ud i flokken. Så nu har vi to flokke. En med Snælda, Draupnir, Hlý, Søren (Millenium), Milton samt Kalif og en flok med Warrior, Martine, Kimberly samt Dominique. Alle shetlænderhopperne er ifolet, så nu går vi og krydser fingre og glæder os til næste år.
Milton og Kalif er selvfølgelig stadig tilsalg.
 
9. September 2002
Så er Warrior tilbage her på forsiden igen. Snælda kommer her hjem til os på søndag, det bliver spændene at se hvorledes hun indpasser sig i vores lille flok.
 
21. august 2002
Warrior må vige pladsen her på forsiden, for et stykke tid. På billedet ses vores nyeste islandske hest Snælda. Hun har lige det perfekte sind og vilje til os, så vi måtte bare have hende til os og børnene. Heste som hende finder man ikke hver dag. Snælda er købt hos Pegasus
 
14. august 2002
Flere billeder. Vi er ude og luft vores nye sulky sammen med Warrior.
 
9. juli 2002
Nye billeder af Kalif og Miltonsalgssiden og i deres gallerier. Der er også et nyt billede af Millenium.
 
19. Juni 2002
Så er billederne fra dyrskuet klar. Ud af de mere end 100 vi tog, har vi valgt 33 ud. Se dem her. Hvis nogen skulle være interesseret i et eller flere af billederne i uredigeret form, så skriv til os. Vi har de fleste af dem i 1600x1200 pixels, nogle få er i 800x600 pixels opløsning.
 
10. Juni 2002
Så er vi vel tilbage fra dyrskuet. Det var en meget spændene oplevelse. Vi har taget over 100 billeder, som vi nu skal til at sortere og gruppere så vi kan lægge dem ud her på siden, så i kan se dem.
 
2. Juni 2002
Nye billeder af Warrior i hans galleri. Vi øver til dyrskuet.
 
1. Juni 2002
Dyrskue 6-9 juni i Roskilde.
Vi udstiller Blazefield Warrior på Roskilde dyrskue i år. Kig forbi og se ham, og få en hestesnak. Vi bringer billeder her, så snart de er klar.
 
31. Maj 2002
Så har vi fået en Gæstebog.
 
12. Maj 2002
Billeder fra hingstekåringen i Fredericia 11. maj 2002.
 
6. April 2002
Nye billeder af Milton og Kalif.
 
1. Marts 2002
Læs lidt om vores historie og avlsmål under punktet Om Moseager.
 
e-mail :
 helle@mosea.dk