Home

[Hjem]

[Shetlandsponyer]

[Hingst]

[Islandsheste]

[Jack Russell]

[Salgsponyer]

[Hestegalleri]

[Fotoserier]

[Om Moseager]

[Om vores ponyer]

[Om vores isheste]

[Om vores hunde]

[Om shetlansponyer]

[Gæstebog]

[Kontakt]

[Links]

 

[foxys.dk]

Kan en døv hund få et godt liv ?
foxys historie


Foxy

Kan en døv hund få et godt liv ?

Lad mig starte med at svare - JA,
det kan den sagtens, hvis man tager nogle få, enkle hensyn. Vi har haft en døv hund i et år og har lært en masse af hende. Det vil jeg gerne give videre til andre, som måtte stå i den situation at skulle tage stilling, som avler eller køber. Vov!
Vores bekendtskab med Foxy begyndte i oktober sidste år, hvor vi drog af sted for omsider at se det kuld hvalpe, vi synes vi havde ventet så længe på.
Vi er en familie på 4, har haft hunde i mange år og havde på det tidspunkt 2 hunde, en Dansk-svensk gårdhund og en Jack Russell tæve på 2½.
Der var 2 tæver og 2 hanner i kuldet, så opgaven var at vælge mellem de 2 tæver. Begge tæver var helt hvide, den ene var lidt mindre end de andre hvalpe, men meget livlig og energisk. Den anden tævehvalp var stor og besindig, også en skøn hvalp. Alligevel var der noget ved den mindste hvalp, som tiltalte mig, en umiddelbar kontakt, som man sommetider oplever.
Et par uger senere fik vi en mail fra avleren om, at vi måtte indstille os på at få den store hvalp, da dyrlægen havde konstateret, at den lille hvalp var helt døv. Efter at have sundet mig lidt på den besked, skrev jeg tilbage til avleren og spurgte, hvad der så skulle ske med hvalpen.
Dyrlægens anbefaling var, at hvalpen havde bedst af at komme til et hjem sammen med sin søster, ellers var det bedste nok aflivning. Vi var ikke i tvivl - vi ville prøve at give hende et godt hundeliv sammen med søsteren. Foxy og Ally

Hvordan har det så været at bo med en døv hund? Det mest bemærkelsesværdige er, at Foxy absolut ingen problemer har i flokken eller med andre hunde. De forstår hende og hun forstår dem, helt uden problemer. Mange af vores gæster kan heller ikke se, hvilken af de 2 hunde der er døv - hun bevæger jo ørene og kommer lige så godt, som de andre, når man kalder (Jack Russells har jo alligevel ikke altid verdens bedste "hørelse").
Det sværeste har været at lære børnene at sige "nej" til hende - hun behøver et meget tydeligt kropssprog, men så reagere hun også med det samme. Hun forstår "nej", "fint", "sit" og "kom" - og de andre hunde har også lært tegnkommandoerne.
Det vigtigste ved at leve med en døv hund er, at man absolut ikke må forskrække hvalpen. De første måneder blev hun altid vækket med en godbid, så hun fik lært at være helt tryg ved berøring, selv om hun lige var vågnet. Nu kan alle tage hende op eller røre hende, selv om hun sover - og hun ligger ofte midt i stuen. Mad
Hun har en enkelt lille særhed - hun støjer lidt mere end en "normal " hund, da hun jo ikke kan bedømme, hvor højt hun bjæffer. Men vi har fået en dejlig glad, tryg og opmærksom hund, som har sin plads i flokken (og i fodenden af sengen) - og som vi under ingen omstændigheder ville have undværet at kende.
Hun skal selvfølgelig ikke bruges i avlen, men hun er en god læremester i, hvad man siger med sit kropssprog. Hvis du står med en døv hvalp, som avler eller køber, så tage et kig på den spændende hjemmeside www.deafdogs.org. Vores erfaring er, at det sagtens kan lade sig gøre for erfarne hundemennesker at give en døv hund et godt hundeliv.

Foxy har nu fået sit eget debatforum foxys.dk 'Foxys forum for døve hunde (og deres ejere)'. Her kan du være med til at udveksle erfaringer og trænings-tips specielt for døve hunde. Du kan også indsætte billeder af din hund. Kuk kuk