Home

[Hjem]

[Shetlandsponyer]

[Hingst]

[Islandsheste]

[Jack Russell]

[Salgsponyer]

[Hestegalleri]

[Fotoserier]

[Om Moseager]


[Om vores isheste]

[Om vores hunde]

[Om shetlansponyer]

[Gæstebog]

[Kontakt]

[Links]

 

[foxys.dk]

Om vores heste



Umbriel

Kommer fra:  Umbriel blev ligesom Sirius købt i Sverige i 2003 og var den pony vi IKKE skulle have. Han var få dage fra at blive kastreret og var faktisk solgt til anden side, da vi så ham. Selv om han klart var en lille, halvfærdig, 3-års "teenager", så faldt vi for hans smukke bevægelser og et eller andet udefinerbart. Umbriel er kåret i 1 klasse med 42 pt (9-9-8-8-8).

Temperament og særheder:  Umbriel er vores mest selvstændige pony, hviler i sig selv og befinder sig godt alene i sin boks. Sammen med mennesker er han tillidsfuld og venlig, men lidt reserveret. Hvis han får lavet noget, som han ikke må, stopper han op og ser afventende på sit menneske. Ligner Disney filmens "Tyren Ferdinand", er endnu ikke helt klar over, hvor stor og stærk han egentlig er.

Bruges til:  Umbriel er avlshingst og Helles kørepony.

Status i flokken:  Går kun med hopperne når der skal laves føl. Forsigtig og mild ved sine hopper, viser lige sine hingstekvaliteter i 3-5 minutter og græsser så videre.

 


Kimberly

Kommer fra:  Kimberly købte vi af Stjernen i 2001 for at have to hopper til Warrior. Vi så faktisk på Kimberly allerede i 2000, men valgte Martine som den bedste børnepony.

Temperament og særheder:  Kimberly har gået 6-spand og blev betegnet som "et naturtalent" som kørepony. Derudover er hun en bestemt dame med meget temperament. Når hun ikke vil ind fra græs, løber hun væk, mens hun ryster på hovedet som for at sige "rend og hop, du kan alligevel ikke fange mig". Da vi fik hende, lagde hun sig ned på maven, når hun skulle have ordnet hove (til stor morskab for smeden). Kimberly har ofte sin egen mening om tingene, men til gengæld er hun det mest kælne, selskabelig (og lidt jaloux) overfor dem hun kender.

Bruges til:  Kimberly er pensioneret avlshoppe og Helles pony.

Status i flokken:  I hoppeflokken er hun "nummer 2" i kraft af sit temperament, og hvis der er ballade, er hun oftest midt i det.

 


Millenium

Kommer fra:  Martines første føl, fulgte med, da vi købte hende i 2000. Har været "prøveklud" for vores forsøg på at "opdrage" shetlandsponyer, men har opdraget lige så meget på os som omvendt. Blev hurtigt omdøbt til "Søren", da Rolf ikke synes Milleneum var et navn, han kunne bruge til sin pony.

Temperament og særheder:  Ligner sin mor Martine, venlig og blid overfor små børn, men noget "selvstændig" overfor større børn og folk uden ponyforstand. Madglad og føllenes store, brede legeonkel, kan lægge de fleste ned med sine store kræfter. Opdrager på årets føl, men er også deres beskytter og ven, når de "flytter hjemmefra" i december. Kan løbe de fleste større heste trætte, har en utrolig kondition trods sin bredde.

Bruges til:  Søren er vallak og Rolfs ridepony

Status i flokken:  Lavt i rang, men bedste ven med Hly, legeonkel og ven for føllene.